Gåholdet:

Trænere: Erik Nielsen

Gåholdet henvender sig til folk, der har haft en skade og skal i gang igen samt til de personer, der bare ønsker at gå en tur i rask tempo.

Vi starter altid med at gå ca. 5 min i roligt tempo som en form for opvarmning. Derefter vil tempoet veksle mellem gang i forskellige tempi, så vi får pulsen op og ned igen.

Alle 3 træningsdage, vil vi prøve at gå ca. 60-70 min. Dette vil svare til 6-7 km.

 

Vi kan desværre ikke tilbyde et nybegynderhold i sæsonen 2020/2021.

Men læs om vores andre hold nedenfor eller kontakt en af trænerne.


 

Hold A+

Trænere: 
Helle Bech og Katrine Munk Madsen

Hold A+ er et hold for dig, der allerede er i gang med at træne / løbe, og for dig, der gerne vil fortsætte fra Hold A, og vores mål er at kunne løbe sammenhængende 5 km.  

Vi har fokus på: Vi løber ca. 6-10min og har indlagte gåpauser. Et eksempel på en  træningsdag: 7 min løb/1 min gang (dette pas 5 gange).
Vi er i gang ca. 60 min ved hver træningsdag.
Vi afslutter vores træningsture (tirsdag og lørdag) med fælles styrketræning, koordinationsøvelser, balance og udstrækning.
Vi bygger stille og roligt styrke og kondition op, så din krop bliver mere stærk og klar til at kunne løbe længere pas.
 
Programmet tager udgangspunkt i, at du er vant til at gå og løbe, og der veksles derfor mellem løb og gang i hele perioden.

Programmet er et forløb på 12 uger, April-juni. Målet er, at vi i august kan løbe 5 km.

Fra september pudser vi formen af, nogle vil kunne rykke videre til hold B og andre vil kunne forbedre styrke og udholdenhed ift. nyt 5 km program.


Se program for hold A+ 
her.


 

Hold B
Hold B henvender sig til let øvede løbere med en kombination af løb og gang.

Tirsdag og Torsdag vil vi ligge på omkring 6 - 9 km på ca. 60 min.

Om lørdagen vil der være lidt længere distancer, hvor vi kan komme op på ca. 10-12 km på omkring 70-90 min.

Man løber aldrig alene, så uanset om du løber i et langsomt eller et lidt hurtigere tempo, vil vi gøre vores bedste for, at der er en træner, som følger dig.

Se hold Bs program her.


 

Hold C
 

 

Hold C er for dem, der gerne vil løbe længere ture i et moderat tempo.

Hovedparten af træningen vil blive tilbagelagt i langsomt til moderat tempo, hvor 80 procent af træningspassene vil være i et langsomt/moderat tempo, og en mindre del af træningen i lidt hurtigere tempo.

Om tirsdagen vil vi lave intervaltræning, og om lørdagen vil vi løbe længere rolige ture af varighed mellem 75-120 min.

Vi er delt op i mindre grupper ud fra det tempo, hvor man passer ind, da vi har det motto, at man aldrig løber alene. Der vil derfor altid være en træner der følger dig.

Se hold Cs program her

Tølløberne - Det er en løbeklub........... opdateret 15-03-2020